Salgs- og leveringsbetingelser

Coop.dk MAD ejes og drives af Coop Danmark A/S, (CVR-nr. 26259495) Roskildevej 65, 2620 Albertslund. 

Følgende betingelser er gældende for al handel på Coop.dk MAD:

Bestilling, ordrebekræftelse og fakturering m.v.

Bestillinger kan kun foretages via hjemmesiden www.mad.coop.dk.

Se, hvordan du foretager din bestilling her.

Minimumsbeløbet for bestilling er 500 kr. inkl. moms, men ekskl. pant, emballage og leveringsgebyr. Bestillinger med varer for under 500 kr. i kurven inkl. moms bliver afvist. 

Når du har gennemført en bestilling, modtager du en ordrebekræftelse på din bestilling via e-mail.

I forbindelse med din levering modtager du en e-mail med din faktura. På fakturaen kan du se, om der er varer, vi ikke har kunnet levere eller har erstattet (se afsnittet nedenfor om Erstatningsvarer). Du kan sammenholde din faktura med de modtagede varer, for at tjekke, at vi har leveret alt som aftalt. Du kan evt. også tilmelde dig vores sms-service ved bestilling og automatisk få besked, hvis der er varer vi mod forventning ikke kan levere.

Fakturaen sender vi til dig på e-mail, når varerne afsendes.

Du kan få kopier af dine tidligere fakturaer fra Coop.dk MAD ved at kontakte vores kundeservice på tlf. 70 20 06 47 eller igennem vores kontaktformular.

Børn og unge under 18 år kan ikke handle på Coop.dk MAD. Børn og unges køb skal derfor foretages af forældre, eller andre, der lovligt kan handle på barnets eller den unges vegne.

Betaling

Når du som privatkunde handler på Coop.dk MAD, skal du benytte et betalingskort.

Du kan benytte følgende betalingskort: Dankort, VISA-dankort, Mastercard, VISA, VISA Electron, JCB, Maestro og American Express.

Betaler du med Dankort eller Visa/Dankort, tager vi intet gebyr. Se vores oversigt over gebyrer for betaling med kort her:

Dankort / VISA-Dankort
Intet kortgebyr.

Coop Bank Mastercard
Intet kortgebyr.

MasterCard
Pålægges gebyr på 1,25%.

VISA
Pålægges gebyr på 1,25%.

VISA Electron
Pålægges gebyr på 1,25%.

Meastro
Pålægges gebyr på 3,75%.

JCB
Pålægges gebyr på 3,75%.

American Express
Pålægges gebyr på 3,75%.

For at beskytte dine kortoplysninger håndteres betalingen af en godkendt og certificeret betalingsmodul-leverandør, som sørger for, at alle oplysninger behandles, krypteres og sendes via en sikker forbindelse SLL, så hverken vi eller andre kan få adgang til dine kortoplysninger.

Ved modtagelsen af din bestilling reserverer vi pengene på dit kort. Vi trækker først pengene, når din levering afsendes fra vores lager.

Skulle der være varer, vi ikke kan levere, reducerer vi din betaling tilsvarende.

Erhvervskunder og offentlige kunder har desuden mulighed for at betale via faktura eller EAN. Kundeservice skal kontaktes for godkendelse som fakturakunde.
 

Priser

Alle prisangivelser på Coop.dk MAD er inkl. moms og andre afgifter, men ekskl. pant. Hertil skal lægges priser for emballage samt eventuelt leveringsgebyr, se nedenfor i afsnittet ”Levering”.

Du kan holde øje med det samlede beløb for dit indkøb, ekskl. pant, emballage og eventuelt leveringsgebyr, i indkøbskurven.

Pant, emballage og eventuelt leveringsgebyr beregnes og vises nederst på siden, når du trykker på knappen "Til kassen".

Priserne ændres løbende i forhold til den generelle prisudvikling og tilbudskampagner. Din pris vil altid være den pris, som gjaldt på bestillingstidspunktet.

Der kan forekomme særlige tilbud, der kun er gældende online. Ligeledes kan der forekomme lokale tilbud i Coops fysiske butikker, som ikke findes på Coop.dk MAD.

Ved oprettelse af abonnement på bestemte varer kan der derfor løbende ske ændring af prisen. Coop.dk MAD udsender ikke særskilte meddelelser i forbindelse med prisændringer.

Coop.dk MAD tager forbehold for eventuelle afgiftsændringer, skrivefejl, pris- og korrekturfejl, tekniske fejl, udsolgte varer, manglende levering og force majeure.

Erstatningsvarer

I situationer, hvor en bestilt vare ikke kan leveres, tilbyder vi dig en erstatning for den bestilte vare. Dog kun hvis du har accepteret dette ved din bestilling på Coop.dk MAD. Du vælger nemlig selv ved bestillingen, om du ønsker at benytte dig af denne mulighed.

Erstatningskriterier

Har du sagt ja til erstatningsvarer, vil du modtage en tilsvarende eller bedre vare til samme pris som den bestilte. Kan vi ikke finde en passende erstatning, bliver du naturligvis ikke opkrævet for den pågældende vare, og beløbet udgår af din samlede faktura.

Udsolgte varer

Du kan desværre opleve, at visse varer er udsolgte på Coop.dk MAD. Så snart varen ikke er at finde på vores lager, vil den stå som udsolgt på Coop.dk MAD.

Vi gør alt, hvad vi kan for at sikre dig friske varer. Derfor tilbyder vi dig friskhedsgaranti på en lang række varer. For at overholde denne garanti kan der ved visse bestillinger opstå den situation, at en vare bliver kasseret i vores kvalitetskontrol - og at vi dermed desværre ikke kan levere den, selvom du har kunnet bestille den på Coop.dk MAD i første omgang.

Desuden kan der også opstå den beklagelige situation, at vores leverandører ikke kan levere en eller flere friske varer, på den dag, hvor du skal have leveret dine varer.

Hvis en bestilt vare bliver kasseret i vores kvalitetskontrol, eller vores leverandører ikke kan levere friske varer, på dagen hvor din levering sker, tilbyder vi dig en "erstatningsvare".

Levering

Pris for levering

Leveringsprisen afhænger af, hvor i landet du bor, og kan svinge, alt efter hvornår og i hvilket postnummer, du ønsker levering. Du kan altid se din aktuelle leveringspris ved at klikke på ”Se leveringstider” og indtaste dit postnummer.

Se leveringstider


Fri levering

Bestiller du for mere end 1.200 kr. (inkl. moms, men ekskl. pant, emballage og leveringsgebyr), får du altid fri levering. Uanset i hvilket postnummer du bor.

Bestiller du for mere end 800 kr. (inkl. moms, men ekskl. pant, emballage og leveringsgebyr), får du rabat på din leveringspris.

Levering i Storkøbenhavn

Dækker postnumrene 1000-2990 og 3500 (2680 og 2980 undtaget). 

Dag- og aftenlevering forgår i timeintervaller, som du vælger ved bestilling. Du skal være hjemme på det valgte tidspunkt, da chaufførerne overrækker varerne til dig personligt.

Skulle det ske, at du ikke er hjemme til at modtage varerne, tager vi din bestilling med retur, og fakturerer dig for alle varer, som må kasseres. Varerne bliver ikke genleveret, og du må i givet fald foretage en ny bestilling.

Levering uden for Storkøbenhavn

Du får dine varer leveret om dagen i bestemte intervaller. Du behøver ikke at være hjemme, når vi leverer dine varer uden for Storkøbenhavn (kaldet flexlevering). PostNord behøver ikke nøgle for at aflevere dine varer.
Varerne leveres i pap- og evt. termokasser og stilles foran din hoveddør. Vi kan ikke garantere, at vi ringer på og overrækker dine varer personligt, men skriv gerne, når du lægger ordren, hvor vi må stille dine varer, eller hvis du har særlige behov. Vi vil i samarbejde med PostNord til enhver tid forsøge at efterkomme dine ønsker.

Levering med PostNord

Coop.dk MAD leverer dine varer med PostNord. På den måde kan vi bedst dække vore kunders behov og sikre den høje Coop.dk MAD-kvalitet i leveringen til dig. Samtidig sikrer vores samarbejde med PostNord ordentlige arbejdsforhold for chaufførerne, der leverer dine varer.

Emballage

Pris på emballage
Varerne på Coop.dk MAD opbevares og pakkes i forskellige temperaturzoner – fx frisk frugt og grønt i én zone, mejerivarer, tørvarer og frostvarer i andre separate zoner. På den måde sikrer vi, at varerne holder sig friske. Du betaler 3 kr. per temperaturzone, for emballagen vi pakker dine varer i. Det vil sige, at prisen på emballage udgør min. 3 kr., men maks. 12 kr. per ordre.

Returemballage

Vi tager termokasserne retur, forudsat at:

• Kasserne er rene og tomme.
• Kasserne er placeret samme sted, som du ønsker din nye bestilling leveret.
• Kasserne står i læ for regn og vind.
• Kasserne løbende leveres tilbage, fra gang til gang, så vi har plads til dem i bilen.

Papkasser tager vi også retur, forudsat at de er klappet sammen.

Plastposer og køleelementer tages ikke retur.
 

Pant

Vi sælger flasker og dåser med pantmærke A, B og C. Det fremgår af både din ordrebekræftelse og faktura, om du har betalt pant for de varer, du har købt.

Coop.dk MAD tager gerne tomme pantflasker og dåser med retur. Vi tager 20% af pantbeløbet i administrationsgebyr. Hvis du f.eks. afleverer pant for 100 kr., vil vi derfor overføre 80 kr. til din konto.

For at få panten tilbage skal du udfylde en pantseddel. Flasker og dåser skal du lægge i en gennemsigtig pose, og pantsedlen skal fastgøres på posen. Se instruktion på pantsedlen.
Hent pantsedlen her (kræver Acrobat Reader).

Betingelser for returpant:

• Kun flasker/dåser, der indgår i Coop.dk MADs sortiment og bærer de danske pantmærker A, B og C.
• Kun flasker/dåser, der ikke er beskadigede.
• Kun flasker/dåser, der er lagt i en gennemsigtig pose, som er forsvarligt lukket.
• Coop.dk MADs pantseddel er udfyldt og sat på posen.
• Posen skal blot gives til chaufføren eller sættes på det sted, hvor hvor du har bedt chaufføren sætte din levering

Er der flasker eller andet i pantposen, der ikke opfylder betingelserne ovenfor, kan vi desværre ikke tage flaskerne retur eller godtgøre panten for dig.

Reklamation

Alle leveringer bliver håndpakket på vores lager og bliver i den proces tjekket for fejl og mangler, inden de leveres til dig. Skulle du alligevel modtage en vare, som ikke lever op til dine forventninger, vil vi meget gerne høre fra dig, så vi kan rette fejlen.

For alle reklamationer gælder, at de skal ske hurtigst muligt, og senest 14 dage fra modtagelse af dine varer. Kontakt os igennem vores kontaktformular eller telefon: 70 20 06 47.

Der kan være situationer, hvor vi beder dig sende den defekte vare retur til os. I sådanne tilfælde dækker vi de udgifter, du har i forbindelse med returneringen.

På varer, der ikke er til husholdningens løbende forbrug, ydes 2 års reklamationsret i overensstemmelse med købelovens regler. Dette forudsætter, at det ikke er dig, der har behandlet varen forkert. Du skal reklamere hurtigst muligt efter, at du har opdaget fejlen.

I tilfælde af forsinkelse vil leveringen ske hurtigst muligt, og vi tilstræber at give besked i god tid.

Oplysning om klagemuligheder

En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os, som ikke kan løses i mindelighed ved direkte henvendelse til os, kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse, som er kundeservice@mad.coop.dk.

Fortrydelsesret

Vi leverer primært fødevarer og husholdnings- og rengøringsartikler til husholdningens løbende forbrug. Der er ikke fortrydelsesret på købet af disse varer.

Øvrige varer, der ikke er til husholdningens løbende forbrug, er omfattet af de almindelige fjernsalgsregler om fortrydelsesret. Hvis du fortryder købet af en sådan vare, skal du meddele det til os senest 14 dage efter dit køb, og du skal herefter senest 14 dage efter sende varen til:

Coop.dk MAD
Jydekrogen 4
2625 Vallensbæk

Du skal selv betale forsendelsen af varen. For at du kan fortryde købet, skal varen returneres i væsentligt samme stand og mængde som ved modtagelsen. Du kan således godt fortryde dit køb, selvom varen er blevet brugt, men vi vil i disse tilfælde lave en konkret vurdering af, hvad varen som brugt kan sælges for til en anden forbruger. En evt. værdiforringelse vil du ikke få retur.

Når vi har kontrolleret den returnerede vares stand, kontakter vi dig på e-mail for at høre, hvordan vi skal returnere dine penge.
 

Registrering af data

Når du afgiver en bestilling på Coop.dk MAD, skal du oplyse navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse. Vi har brug for disse oplysninger for at kunne levere dine varer og holde dig informeret om din ordre.

Oplysningerne opbevares sikkert og behandles fortroligt i henhold til persondataloven. De gemmes, så længe det kræves efter bogføringsloven.

Dine oplysninger vil ikke blive solgt, videregivet eller på anden måde overdraget til tredjepart. Som registreret kunde har du altid ret til og mulighed for indsigt, ligesom du kan gøre indsigelse mod en registrering. Hvis du har spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til os.

Registrerede kunder vil modtage enkelte service e-mails fra os vedrørende eventuelle ændringer i forhold til leveringsdage og anden praktisk information i relation til højtider m.m.

Cookies
Læs om vores anvendelse af cookies her.

Analyseværktøjer
På Coop.dk MAD anvender vi analyseværktøjer, der bruges til at gennemgå trafikdata som fx logfiler fra vores hjemmeside. Vi gemmer eller registrerer IKKE personfølsomme oplysninger i den forbindelse. Formålet med analyserne er udelukkende at komme eventuelle tekniske fejl til livs, samt at forbedre vore kunders oplevelse på Coop.dk MAD.

Vælg leveringstidspunkt


Kl.
{{selectedSlot.text}} {{selectedSlot.amount}} kr. Gratis


{{error.message}}

Modtag en besked, når vi leverer hos dig

Vi leverer desværre ikke til postnummeret {{postalCode}} på nuværende tidspunkt.
Indtast din e-mail herunder, så vil vi kontakte dig, hvis vi starter levering
i dit postnummer.

Tak for din interesse

Vi kontakter dig, hvis vi starter levering indenfor dit postnummer.

Fejl
{{error.message}}

Oplys venligst dit postnummer for at se mulige leveringstidspunkter.

Formiddag
Eftermiddag
Aften

Spar penge på levering

 

Køb for {{basket.deliveryDiscount.step2ActivationAmount.formatShort}}
Yderligere {{ basket.deliveryDiscount.remainingToActivateStep2.formatNormal}}

Og spar {{ basket.deliveryDiscount.step2Discount.formatShort }} på levering

Køb for {{basket.deliveryDiscount.step3ActivationAmount.formatShort}}
Yderligere {{ basket.deliveryDiscount.remainingToActivateStep3.formatNormal}}

Få gratis levering
Og spar {{ basket.deliveryDiscount.step3Discount.value | toAmountPlain }} på levering

Fri levering

Du får fri levering, hvis du køber for over {{basket.deliveryDiscount.step3ActivationAmount.format}}

 

Click & Collect


Vælg leveringstidspunkt

Levering:{{ selectedDeliveryDay.text }} {{ selectedSlot.text }}

1.Indtast kode

Ugyldig kode
{{error.message}}

Bemærk!

Ansvaret for varerne overgår til køber ved levering til afhentningsstedet.
{{drop.name}}
{{drop.streetName}} {{drop.streetNumber}}
{{drop.postalCode}} {{drop.city}}

2. Vælg dato

Uge {{weekDayName}}
{{week.text}} {{day.text}} {{day.text}}

3.Vælg tidspunkt

Erstatningsvarer

Hvad menes med en erstatningsvare? Ud fra hvilke kriterier får jeg en eventuel erstatningsvare? Hvad sker der, hvis en vare er udsolgt? 
 

Erstatningsvarer

Coopkasse _erstatningsvarer _newI situationer, hvor en bestilt vare ikke kan leveres, tilbyder vi dig en erstatning for den bestilte vare. Dog kun hvis du har accepteret dette ved din bestilling på Coop.dk MAD. Du vælger nemlig selv ved bestillingen, om du ønsker at benytte dig af denne mulighed.

Erstatningskriterier

Har du sagt ja til erstatningsvarer, vil du modtage en tilsvarende eller bedre vare til samme pris som den bestilte. Kan vi ikke finde en passende erstatning, bliver du naturligvis ikke opkrævet for den pågældende vare, og beløbet udgår af din samlede faktura.

Udsolgte varer

Lige som i Coops butikker, kan du desværre opleve, at visse varer er udsolgte på Coop.dk MAD. Så snart varen ikke er at finde på vores lager, vil den stå som udsolgt på Coop.dk. MAD

Vi gør alt, hvad vi kan for at sikre dig friske varer. Derfor tilbyder vi dig friskhedsgaranti på en lang række varer. For at overholde denne garanti kan der ved visse bestillinger opstå den situation, at en vare bliver kasseret i vores kvalitetskontrol - og at vi dermed desværre ikke kan levere den, selvom du har kunnet bestille den på Coop.dk MAD i første omgang.

Desuden kan der også opstå den beklagelige situation, at vores leverandører ikke kan levere en eller flere friske varer, på den dag, hvor du skal have leveret dine varer.

Hvis en bestilt vare bliver kasseret i vores kvalitetskontrol, eller vores leverandører ikke kan levere friske varer, på dagen hvor din levering sker, tilbyder vi dig en "erstatningsvare".