Se hele udvalget

Amerikansk mad – Få inspiration til amerikanske retter

Det amerikanske køkken er kendt for sine overdådige og kalorieholdige retter! Vi kender især retterne fra fastfood, hvor du støder på burger, hotdogs, pommes fritter, bagels og meget andet. Det søde køkken byder på lækre kager som cheesecake, cookies, key lime pie og doughnuts.

Mangler du inspiration til din madlavning? Så står vi hos Coop.dk MAD klar til at hjælpe dig! Vi sætter fokus på amerikansk mad – både det salte og det søde.

Burger er en af de amerikanske hofretter, som du aldrig går galt i byen med at lave. Burgeren kan laves på mange forskellige måder, men den mest traditionelle burger er med hakket oksekød. Grill eventuelt bøffen for at få mest muligt smag ud af den. Du kan også lave kyllingeburger, fiskeburger eller vegetarburger – det er kun fantasien der sætter grænser! Hvis du ønsker en slank udgave kan bollen skiftes ud med grillede portobellosvampe. Server burgeren med hjemmelavede pommes fritter og en kold øl. Se vores udvalg af kød her, og find lige præcis det kød du synes der skal i en burger. 

Udover burgeren er bagel også en populær spise i USA. Det er nemt, det går hurtigt og du kan selv bestemme hvad der skal i den. Det specielle ved en bagel er at dejen bliver kogt inden den bages. Det gør konsistensen helt anderledes! Bollen fyldes med flødeost, grønt og kød, alt efter hvad du godt kan lide. Det er en hyggelig spise og går perfekt til en picnic. Se vores udvalg af pålæg her.

I det søde køkken er der et væld af muligheder: key lime pie, cookies, doughnuts og pecan pie. En af de mest berømte amerikanske klassikere er cheesecake. Cheesecake er en ostekage lavet på kiks og fløde, med en frugt gelé på toppen. Der findes mange varianter af den lækre dessert, du kan blandt andet lave den med hvid chokolade, oreo kiks eller danske jordbær. Det er kun fantasien der sætter grænser. Se vores udvalg af kiks her, og find den du gerne vil bruge som bund til din cheesecake.

En sidste ret du ikke kan komme udenom i det amerikanske køkken er amerikanske pandekager. Det er en sikker vinder på brunch bordet! Amerikanske pandekager er mindre og tykkere end normale pandekager. Den amerikanske måde at servere pandekagerne på, er med masser af sirup og bacon. Hvis du gerne vil give pandekagerne et tvist, kan du komme blåbær eller chokolade stykker i.